Trafikmuseet.dk

Trafikmuseet bruger 
C & J Alarm. 

Hvad bruger du? 

 


På ferie i Odsherred
Find sommerhuset hos: 

 

Det smukke Odsherred byder på mange andre seværdigheder og naturligvis en smuk natur. Der er således mange muligheder for en god dag, når Odsherreds Trafikmuseum skal indgå i udflugten eller ferieturen.

Søger du overnatningsmuligheder i Odsherred, kan du nemt finde et sommerhus hos Feline.

Velkommen til Trafikmuseet

Odsherreds Trafikmuseum

Lokaltog (Regionstog) har sit eget trafikmuseum i pakhuset på Hørve Station.

Her fortælles historien om den kollektive trafiks udvikling primært i Vestsjælland – naturligvis med fokus på historien om de to privatbaner, Odsherredsbanen og Høng-Tølløse Banen, der åbnede i henholdsvis 1899 og 1901.

Odsherreds Trafikmuseum 2025

Museet har faste åbningsdage
på onsdage og lørdage, kl. 10 - 14
fra 31. maj til 30 august 2025. 

Gruppebesøg - også uden for normal åbningstid - kan aftales
på tlf. 4073 8499.

Entrépriser: Voksne 30,- kr. og børn 10.- kr.
Betaling af entré kan ske med kontanter. 

Læs mere om sæson 2025, bl.a. om særudstilling om Nordvestbanen, København-Roskilde-Kalundborg gennem 150 år her.

Velkommen en god familieoplevelse. 

Nordvestbanen, Roskilde - Kalundborg, 150 år


Søndag den 29. juni 2025 fejrede DSB Nordvestbanens 150-års jubilæum, da det i år er 150 år siden, at de første tog kørte mellem Roskilde og Kalundborg.

På Odsherreds Trafikmuseum er der hele sommeren en lille særudstilling om Nordvestbanen.

Museets særudstilling i 2025 handler om Nordvestbanen historie. I tekst og billeder for man et indblik i banens betydning for Nordvestsjælland. Banen blev katalysator for udvikling af flere stationsbyer, bl.a. Hvalsø og Tølløse. Bosætning på landet blev mulig. 

Fra en enkel driftsform med relativt få tog fremført med damplokomotiver til nutidens trafik baseret på ½-timedrift København - Holbæk og timesdrift København - Kalundborg i dagtimerne på hverdage har DSB og Bandanmark løbende opdateret Nordvestbanen, fulgt med tiden og folks behov for en effektiv kollektiv trafik. Senest blev strækningen Roskilde - Holbæk elektrificeret fra december 2024.

Læs mere her.

Særudstilling om Odsherreds Jernbane gennem 125 år

Den 18 maj 2024 var det 125 år siden, at den ordinære drift begyndte på Odsherreds Jernbane med tre tog i hver retning alle ugens dage. Efter adskillige års planlægning blev banen anlagt vest om Lammefjorden i 1898-99. I byerne opførtes de karateristiske stationsbygninger efter tegning af Statsbanernes chefarkitekt Heinrich Emil Charles Wenck, der blandt mange andre stationer også har tegnet Københavns Hovedbanegård.

Odsherreds Jernbane har haft stor betydning for udviklingen i Odsherred, og i dag er banen "den røde tråd" for områdets kolletive trafik.

Læs mere her, og udstillingen kan også ses på museet i 2025.

60 år gammel modeljernbane kan ses på Trafikmuseet

Familien til Aksel Valentin-Petersen, der var med til at grundlægge museet i 1991, har foræret Aksels modeljernbane til museet.

Det ca. 60 år gamle anlæg, der atter er køreklart,  indgår nu i museets udstilling.

Læs mere her 

Færgen er i havn om få minutter

På museet findes Aksel Valentin Petersens skibsmodeller, bl.a. DSB færgen Strib (1901-1935) og Marie, der 5. maj 1920 sejlede danske soldater til Haderslev og Åbenrå. Desuden er der flere skibe, som har sejlet på Isefjorden.

 

Posttog på Odsherredsbanen

På Trafikmuseet finder man også tema-udstillinger, f.eks. om kørsel med posttog på Odsherredsbanen. I mange år var der bureaupost med togene, hvor P&T stillede med en postpakmester til at sørge for ind- og udlevering af post i postvognen. Selv med skinnebustogene og banens Y-tog var der postvogne med "postkontor". En interessant detalje i jernbanernes historie, der sluttede i 1989.

På museet er der endvidere også meget andet om jernbaner, hovedsagelig i Nordvestsjælland, færger, sejlruter til/fra Orø m.m.

 

Siden er opdateret  1. juli 2025.

.